torsdag den 25. januar 2018

TAKNEMMELIGHED...


Jeg er tit ydmyg og af hele hjertet taknemmelig ...

for både små og store ting i mit liv!


Gennem de sidste 8 år har taknemmeligheds-fokusering været en del af min daglige mentalhygiejne!

Liiiige at holde fast i - og bevidstgøre - hvad der i løbet af mine dage ellers trivielle og almindelige  dage egentlig er værd at være taknemmelig for! 



                                 


I dag er jeg helt fra den allertidligste morgen super meget glad og taknemmelig!

I dag lykkedes det mig nemlig - for første gang i det seneste årstid - at gennemføre H E L E mit selvvalgte og sammenstykkede 40 minutters yoga program!

Det er en sand fryd for mig!

Så det kønt ud? Næppe...der er stadig langt til at jeg igen kan lave en simpel, men for mig ikke så behagelige øvelse, som "barnet".... eller at jeg igen kan lave "ploven" helt som jeg førhen har kunnet!

Men det er så bare selve øvelserne - det er lige så meget det at få indre ro og fastholde min koncentration der har ladet en del tilbage at ønske for mig gennem de seneste måneder. 



Nuvel, et lille kort program har jeg lavet det sidste halve år...og dét er også dejligt. Men jeg har jo lave yoga gennem de sidste mange, mange herrens år - først på egentlige hold og til fælles undervisning men sidenhen er det så sædvanligt for mig at jeg gør det alene, på alle mulige tider i mit liv og med en fast rutine.

Derfor har jeg jo haft for "vane" at øve mig og kunne mange ting bedre og bedre - for så til sidst blot at gøre det!



Det har en operation i underlivet sidste år - der endte med at være helt mislykket og blot har gjort ondt værre, så sat en stopper for!

Mange kunne finde på at sige, at det da bare var at klø på, gi det en skalle og at tage sig sammen, bide tænderne sammen og alt andet i samme boldgade. Sådan som vi i den tid vi lever i nu, næsten synes at have gjort til en dyd....

Nu er det jo klassisk yoga jeg har dyrket i de sidste 33-34 år!
Ikke noget med overophedning, total hektisk gentagelses yoga eller det der - for mig - er endnu mere påtaget!
Bare helt almindelig, langsom, vejrtræknings-fokuseret klassisk yoga. Dét er den form jeg får glæde af, bliver fuld af overskud og energi af!
Og filosofien i den klassiske yoga er jo at vi netop skal lytte til det kroppen fortæller os - ikke bare klø på og presse på....

Det er jo også sådan jeg er som menneske; nysgerrig og forventningsfuld i meldingerne fra mig selv, med passende nedtoning af det hektiske, afventende i forhold til mig selv og egentlig tålmodig i min kerne!
Nogle synes det er dovenskab, pylderi og dét der er værre...
For mig er det...sund fornuft og egen-kærlighed. Andet her i livet kan jeg sagtens tændes af, være passioneret og hurtig reagerende til - men ikke når det gælder at bevæge mit sind og min krop!



Mit underliv brød sig bare ikke om at være presset sammen på den måde flere af positionerne i yogaøvelserne lægger op til.
Derfor har jeg undladt dem...og nu er jeg så nødt til langsomt at vænne mig selv til at kunne lave dem igen!


Og rent mentalt har jeg haft svært ved at kunne holde mig til det jeg var i gang med, når jeg dyrker yoga. Mine tanker gik hurtigt på himmelflugt. Jeg blev forstyrret af mig selv ... Efter 20-25 minutter kunne jeg ikke fange mine tanker tilbage på sporet...indtil her i morges!

I 40 samfulde minutter var jeg i rent flow....uden tankeflugt, uden afledning...bare helt med i min egen lille yoga-sfære! Jæssss....

Jubiii ....jeg er glad. Alt i min krop ruller der ud af! Hver en lillebitte celle er vågen og tilpas - jeg er beriget af...ro og nydelse, nærvær og jeg føler mig i dén grad tilbage på sporet fysisk! Sådan!

Så skal jeg nok med tiden både kunne lave en plov og barnet samt en hel hare


                                                     💗


1 kommentar:

Anonym sagde ...

Dejlig læsning! Dejligt at høre om en, der lytter til sin krop og tager udviklingen i et roligt tempo.